 | Bønder, borgere og blondiner - foredragsrækkeMenneskeskildringer i kunsten i 200 år. Foredragene bliver afholdt i Ørum Aktivcenter på fire torsdage fra den 4. marts til den 25. marts. "Kom og hør om kunst, kunstnere og motiver indenfor de sidste 200 år. I den tid har kunstnere gang på gang forsøgt at presse mennesket selv og dets fortællinger ud af motiverne, men uden held! Uanset hvad kunsten vil og gør, så er der hele tiden nye menneskesyn og historier om os selv, der presser sig på”. Sådan lyder opråbet fra Nørre Djurs Kunstforening, Norddjurs Folkeuniversitet og Ørum Bibliotek, som i fællesskab har arrangeret en foredragsrække om menneskeskildringer i kunsten fra 1800 til i dag.
Forelæseren er cand.mag. Anne Sofie Ejersbo fra Århus, og hun vil vise vejen gennem kunsthistorien og fortælle om værker af både kendte og ukendte kunstnere lige fra Eckersberg over van Gogh og Anna Ancher til nutidens danske og udenlandske skildrere af mennesket som Michael Kvium og Pippilotti Rist. Foredragene bliver afholdt i Ørum Aktivcenter på fire torsdage fra den 4. marts til den 25. marts. Prisen er 300 kr. for alle foredragene eller 100 kr. pr. stk. Tilmelding til Ørum Bibliotek senest den 24. februar. |